Tilskud og Finansiering

Finansiering

Et springende punkt for at komme igang med energirenovering er altid: Hvordan skal det finanseres?

Nogle boligejere har opsparing, andre må have fat i et pengeinstitut. Hvis dit lånebeløb er mindre end 100.000 kr. kan det typisk bedst betale sig for dig at tage et banklån. Hvis det er over 100.000 kr., vil et realkreditlån ofte være det bedste valg. Dette er dog kun en tommelfingerregel. Spørg altid din bankrådgiver, inden du beslutter dig.

I dialogen med din bankrådgiver kan det være en god ide at medbringe årsopgørelse/skattemappen, lønsedler, privat budget og et budget for, hvad din energirenovering vil koste, henholdsvis hvad du forventer at kunne spare på energiregningen.

På disse beregnere kan du selv prøve dig frem og finde forslag til finansiering. Beregnerne giver dig et hurtigt overblik over økonomien, så du kan komme i hus med besparelserne.

Beregn, hvordan du kan få din energirenovering finansieret:

1. Låneberegner, udviklet af Middelfart Sparekasse og CLEAN Grøn Erhvervsvækst
2. Låneberegner, udvikler af Sparenergi.dk (Energistyrelsen)

Tilskud

Hvad kan jeg få tilskud til? Hvordan søger man tilskud? og hvor kan der søges?
Bliv klogere på selve processen omkring søgning af tilskud til dit renoveringsprojekt på energihjem.

BoligJobOrdning 2016

Installation af luft-til-luftvarmepumper, energirådgivning til energiforbedringer, installation af ladestik til el-biler og installation af intelligent lys-, ventilations- og varmestyring. Det er et udpluk af de nye grønne tiltag, som danskerne i 2016 og 2017 kan få fradrag for. I 2016 og 2017 er fradraget på op til 12.000 kr. pr. person for energirenoveringer, klimatilpasninger mv., mens fradraget for serviceydelser i hjemmet som rengøring og børnepasning udgør op til 6.000 kr. pr. person. Ændringerne gælder for håndværksydelser, der udføres fra den 1. januar 2016.

Bolius har oprettet en beregner, hvor du kan beregne, hvor stort et håndværkerfradrag du kan opnå. Find beregneren her

Tilskud fra forsyningsselskaberne

Energiforsyningsselskaberne giver tilskud til energirenovering. Du ansøger enten selv online om at få tilskud til dit projekt, din energihåndværker kan hjælpe dig med at ansøge eller din energihåndværker har mulighed for at stå for hele ansøgningsprocessen for dig. På de enkelte forsyningsselskabers sider, kan du også se, hvad de støtter, og med hvor meget. I princippet kan du søge tilskud til alt, der medfører en energibesparelse for dig. Du er frit stillet til at vælge et hvilket som helst energiforsyningsselskab, det behøver ikke ligge i dit område eller være det selskab du i forvejen får energi fra.

HUSK: Du skal søge om tilskud INDEN du starter arbejdet, indkøber materialer og inden håndværkeren påbegynder arbejdet.

Tjek f.eks. www.fjernvarmefyn.dk og www.EWII.com for dit tilskudsbeløb.

 

Kan det betale sig at energirenovere i et fjernvarmeområde?

Det er en myte, at det ikke kan svare sig at gøre noget ved huse, der er forsynet af fjernvarme. Både selve fjernvarmeanlægget skal være indstillet korrekt, termostater skal være indstillet ens i alle rum, rørene skal være isoleret og der kan være penge at hente ved at skifte en cirkulationspumpe ud med en ny sparepumpe eventuelt med tidsstyring. Du får mest ud af den gode indsats ved at følge trop med efterisolering og sikre, at vinduer og døre er tætte og af god energimæssig kvalitet