Nyheder

Få nyhederne direkte i din indbakke - tilmeld dig CLEAN Grøn Erhvervsvækst nyhedsbrev øverst på siden. 

Energihåndværker AV. Jeppesen bød inden for med kaffe, morgenbord, oplæg og stande om energi, hvor knap 75 energiinteresserede boligejere kiggede forbi.

I dagens anledning var der åbnet op for det arbejdende snedkerværksted, så de besøgende kunne komme helt tæt på, og se hvordan kvalitetsvinduer- og døre bliver til. AV. Jeppesen var klar med svar på spørgsmål om alt inden for isoleringsløsninger, tømrer- og snedkerarbejder og samlede energiløsninger.

Herudover var en række lokale håndværkere repræsenteret med en stand, der viser de nyeste energiløsninger og muligheder inden for VVS, el, maler- og murerfaget.

Konkurrencer
AV Jeppesen udbød i samarbejde med de lokale håndværkere en fin hovedpræmie nemlig en efterisolering til en værdi af 18.000 kr. Vi ønsker et stort tillykke til vinderen. 

Kan du se en god forretning i at flere energirenoverer deres bolig?

Så kom med til fælles kick-off-møde
mandag den 7. april 2014 kl. 13.30-17.00 hos Naturgas Fyn, Ørbækvej 260, 5220 Odense SØ


Odense Kommune og Energistyrelsen vil gerne etablere et samarbejde med BedreBolig-rådgivere, ejendomsmæglere, pengeinstitutter og forsyningsselskaber med henblik på at skabe attraktive muligheder for boligejerne, hvis de gerne vil i gang med at energirenovere deres hus. 

Vi håber derfor, at mange repræsentanter for disse virksomheder vil dukke op til mødet, så vi i fællesskab kan udvikle en model for, hvordan lokale aktører kan samarbejde om udrulningen af BedreBolig.

Program

Velkommen v/Odense Kommune

BedreBoligs betydning for kommunen v/Peter Rahbæk Juel, Byrådsmedlem i Odense Kommune

Hvad er BedreBolig og hvem er BedreBolig interessant for? v/Tommy Olsen, Energistyrelsens Rejsehold

Hvordan kan BedreBolig og Nykredits EnergiEftersyn sammenkobles? v/Steffen Grimm Dyrhauge, Afdelingsdirektør i Nykredit

Workshop
        - Hvordan kan vi som aktører i samarbejde få mest ud af BedreBolig?
        - Hvordan kan vi som aktører promovere BedreBolig?

Opsamling og next step v/Odense Kommune

Du kan tilmelde dig mødet ved at sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ved at ringe til Janne Hansen på tlf. 65 51 24 87 senest 2. april. Du er selvfølgelig også velkommen til at tage en kollega med. Send gerne denne mail videre til en kollega, hvis du ikke er den rette modtager.

Lidt bonusinformation

Odense med blandt frontløberne
I foråret 2014 udrulles den nye ordning BedreBolig i Odense Kommune. Ordningen er en del af Folketingets indsats for at skabe grøn vækst i Danmark, og formålet er, at boligejerne skal have let adgang til rådgivning omkring energiforbedringer, når de vil renovere deres hus.  I den forbindelse står der vækst og arbejdspladser på dagsordenen, både i form af flere ejendomshandler, øget udlån, øget mulighed for at leve op til energispareforpligtelser og mere arbejde til håndværkerne.

Ni kommuner er blevet udvalgt til at afprøve BedreBolig, inden ordningen udrulles i hele Danmark senere på året. De ni kommuner er Næstved, Esbjerg, Fredensborg, Frederikshavn, Høje-Taastrup, Morsø, Odense, Roskilde og Skanderborg.


Læs mere på www.bedrebolig.dk
På bedrebolig.dk er der meget mere information om ordningen

Du finder BedreBolig-brochuren til boligejere her

Du finder BedreBolig-brochuen til finanssektoren her

Er du glad i dag? Hvis ja, så kan det være fordi du har energirenoveret - det siger Bolius Boligejeranalyse her genfortalt i Jyllandsposten i hvert fald. Vi håber da det er rigtigt. Vi ved i hvert fald at en energirenovering giver bedre indeklima, og sundere hjem. MEN - for der er også et men her. De positive erfaringer fra de boligejere, der har udført energirenovering, når tilsyneladende ikke ud til dem, der ikke har gjort noget. Så hvis du er glad for din energirenovering, så hjælp med at sprede det gode budskab til den nabo, der ikke har. Brug din lokale energihåndværker, når du går i tanker om at gøre noget ved din boligs energitilstand - du finder listen over energihåndværkere her. 

se artiklen her
se Bolius undersøgelse her

 

 

Messen Bo Rigtig – Go’ Fritid i Marienlystcentret boblede over af boligidéer, og især var der fokus på området omkring energirenovering af boligen. Energihåndværkere var stærkt repræsenteret og klar til at give viden og energiløsninger videre til de tusindvis af boligejere, der rundede messen.

En af de besøgende var Yvonne Brejlev fra Munkebo:
- Jeg er kommet på messen for at se på mulighederne for energirenovering, når økonomien er til det. Det er rart at få en snak om det, der er mange muligheder og inspiration at hente på messen.

Også Henrik Børsen og Christa Juul var nysgerrige efter at se mulighederne, selvom de allerede har været i gang med at energiforbedre huset.
- Før havde vi oliefyr, men skiftede til fjernvarme for 2 år siden. Det har været en god investering, for huset holder sin værdi. Nu vil vi gerne se på døre og vinduer, og derfor er vi taget på messe.

Stemmen er godt rusten på energihåndværkerne, der efter 3 dages messe havde snakket med en masse potentielle kunder.
- Jeg er meget positiv, der er mange interesserede folk. Nu skal jeg til at følge op på alle henvendelserne, sagde energihåndværker Ole Barslund fra Bdr. Barslund, der har hjemme i Faaborg-Midtfyn. Grunden til at han har begivet sig nordpå fra det sydfynske er, at Odense og Faaborg-Midtfyn kommuner sammen med Grøn erhvervsvækst er i gang med at efteruddanne lokale håndværksmestre inden for energi og forretningsudvikling. At stå på messe er uvant for nogle af håndværkerne, men en god platform for at komme i kontakt med nye kunder og forsøge at udbrede den gode viden om de muligheder, der findes inden for energirenovering. I sidste ende skal det gerne føre til at boligejerne investerer i deres boliger og får bedre indeklima og energibesparelser som tak.

   

Grøn erhvervsvækst er en del af Lean Energy Cluster. 

Skrevet 03.03.2014 af Preben Birr-Pedersen

 

Verdensøkonomien bliver mere end fordoblet de kommende 30 år – faktisk ser den ud til at vokse med ca. 130 % frem mod 2040. Men den gode nyhed er, at det globale energiforbrug kun vokser med omkring 35 % i samme periode. Vi er derfor stadig af den overbevisning, at energieffektiviseringer er verdens billigste brændstof – og vi skal bruge vores energi smartere i fremtiden. Det er forudsætningen for, at den økonomiske vækst for alvor bliver afkoblet væksten i energiforbruget.

Det Internationale Energi Agentur (IEA) har i deres seneste World Energy Outlook rapport skrevet, at verdens brændstofforbrug kan halveres ved at sætte yderligere fokus på energieffektiviseringer. Hovedpointen her er i virkeligheden, at den billigste energi er den, du ikke bruger.

Vi er allerede meget energieffektive i Danmark, men vi kan blive endnu bedre. Der ligger et stort forretningspotentiale for danske virksomheder i at udvikle energieffektive løsninger. Derfor har Lean Energy Cluster fået økonomiske midler til at etablere et nyt nationalt innovationsnetværk på området for energieffektivitet og smart energy.

Vi er også opmærksomme på, at energieffektivitet og vedvarende energi ikke er hinandens modsætninger - men hinandens forudsætninger. Mens vi alle arbejder mod en grøn omstilling af hele vores samfund, så bliver vi nødt til at tænke en lille smule klogere ved at anvende brugen af energi mere effektivt. Danske energieffektive løsninger er også efterspurgt i udlandet.

Et nyt partnerskab reducerer virksomhedernes energiudgifter
I fremtiden er det nødvendigt, at vi udnytter energien, hvor den er billigst og har den laveste CO2 belastning på miljøet. Det vil nemlig typisk også være på de tidspunkter, hvor andelen af vind er størst i el-systemet. En større andel af vedvarende energi som sol og vind i el-systemet vil i fremtiden give virksomheder nye udfordringer i form af en mere svingende el-produktion og dermed svingende priser på el.

Regeringen har derfor bedt Lean Energy Cluster om at oprette et nyt partnerskab, Industrial Energy Partnerskab, der skal gøre virksomheder konkurrencedygtige ved at udnytte de fremtidige prissvingninger på el og sikre et fleksibelt elforbrug i virksomhederne. I konkrete virksomhedscases vil partnerskabet simulere, hvordan elmarkedet ser ud i 2020. Samtidig vil de komme med løsninger til, hvordan de danske virksomheder på en intelligent måde kan styre deres elforbrug og dermed holde udgifterne nede og være konkurrencedygtige.

Er tidligere bragt som debatindlæg i JP, torsdag den 27. februar 2014.

Debatindlæg i Børsen

Læs også debatindlægget af Formanden for Lean Energy Cluster, Jørgen Mads Clausen,'Energiaftale sikrer ro og stabilitet' bragt i Børsen den 3. marts 2014. Hovedessensen er, at et positivt og gennemskueligt investeringsklima tiltrækker kapital til udvikling af det danske energisystem. Derfor har Danmark ikke brug for en stop-go politik, hvor energipolitikken bliver ændret efter skiftende politiske vinde.

Følg debatten og bidrag med kommentarer på http://www.leanenergy.dk/debat/ 

Mød 4 stærke teams af nyuddannede energihåndværkere på energimesse Bo Rigtig - Go' Fritid fredag d. 28. februar til og med søndag d. 2. marts 2014 i Marienlystcentret, Windelsvej 138, 5000 Odense C.
Få viden og inspiration om energirenovering og løsninger til netop dit hus. Du kan også blive skrevet op til et energitjek. Og du kan høre oplæg om energi. 

Åbningstider:
Fredag d. 28. februar kl. 14-18
Lørdag d. 1. marts kl. 10-17
Søndag d. 2. marts 10-17

Team 1 
Stand 16
Tømrermester Lars Varto, Ringe
Risenlund Glarmester, Ringe
FIMA Byg og Service, Kværndrup

Team 2
Stand 14 og 15
Brdr. Barslund, Odense SØ
Frands Jeppesen, Kværndrup
Ellinge Smedie A/S, Ullerslev
Flindt Hansen, Gislev

Team 3
Stand 22 og 23
Tømrermester René Muck, Årslev
Vantinge VVS, Ringe
Ringe Tømrerforretning, Ringe
Paustians eftf., Faaborg

Team 4
Stand 17 og 18
Murermester Hemme, Glamsbjerg
Magnus Truelsen & Buch A/S, Odense N
Tømrermester Anders Varming, Ringe

Stand 19:
Møde Grøn erhvervsvækst, Odense kommune og Faaborg kommune

Hvad er et energitjek?
Du kan blive skrevet op til et energitjek hos en af energihåndværkerne. Et energitjek er en gennemgang af din bolig, hvor der kigges efter potentielle energiforbedringer. Det tager ca. 1 time. Boligen måles op, og forbrug, isolering og varmekilder tjekkes og du får efterfølgende en prioriteret liste over rentable energiforbedringer og tilskudsmuligheder. 


Hvad koster det?
Hvis du skriver dig op til et energitjek hos en af energihåndværkerne er der et messetilbud på 500 kr. Den pris får du refunderet, hvis energitjekket munder ud i en ordre på over 5000 kr. hos energihåndværkeren. Du kan skrive dig op til energitjek hos 1 energihåndværker. 

Oplæg om energi:
Finansiering og tilskudsordninger.
Hør om hvordan du kan finansiere din energirenovering. Hvordan du får tilskud og sælger din besparelse.
Oplægsholder: Casper Mikkelsen, Grøn erhvervsvækst
Lørdag d. 1. marts kl. 11 + 13 + 14
Søndag d. 2. marts kl. 11 + 13 + 14 

BedreBolig - hvad betyder ordningen for boligejere.
Energistyrelsen har lanceret BedreBolig, en ny ordning, der skal gøre det enkelt for boligejere at energirenovere. Hør hvad det betyder for dig. Oplægsholder: Steen Olesen, Energistyrelsens Rejsehold
Lørdag d. 1. marts kl. 13.30 + 14.30
Søndag d. 2. marts kl. 11.30

BedreBolig - information til håndværkere
Hvad betyder BedreBolig for dig som håndværker? 
Oplægsholder: Steen Olesen, Energistyrelsens Rejsehold
Lørdag d. 1. marts kl. 15
Søndag d. 2. marts kl. 12

Print din fribillet her: pdfmarienlyst_fribillet.pdf

-Det er nødvendigt, for det blæser ind af væggen på toilettet, så håret står frem, fortæller Majbritt Nielsen, der er bosat i Middelfart. Hun er en af de 60 fremmødte, der har valgt at lægge ruten forbi Åbent Hus om Energi, som energihåndværker AV. Jeppesen lagde værkstedslokaler til i søndags.

Majbritt Nielsen fortæller videre om den aldrende villa på Østre Hougvej, hvor den nye fine loftsmaling fik sorte striber, fordi kulden pev ind under loftet, hvor tagrenderne er gennemtæret, så hun og manden løber spidsrod mellem vandstrålerne, når hoveddøren skal nås, og hvor vinden suser ind ad fugerne ved vinduerne. –Og som om det ikke er nok, så fik vi skader for 20.000 kr., da der var storm. Så nu skal vi have energirenoveret! Siger hun.

Hun er ikke den eneste med et behov for inspiration og viden til energirigtige løsninger, som er troppet op hos AV. Jeppesen en smuk søndag formiddag. Der er 5 stande, der dækker tømrer, VVS, murer, maler og elfaget, og alle lokale håndværkere melder om stor interesse blandt de besøgende for at handle og komme i gang med energirenovering. Grøn erhvervsvækst og Middelfart kommune har bidraget med arbejdskraft for at få stablet arrangementet på benene.

Også Charlotte Jepsen fra Gelsted vil have gjort noget ved huset
- Vores hus er fra 1973, og det står helt oprindeligt, nøjagtig som da det blev bygget. Vi har brune døre, et oprindeligt gasfyr og alle de gamle termoruder er punkteret. Så vi vil gerne give huset den helt store tur med energirenovering, fortæller hun.

Og det er god idé både for din pengepung og for miljøet at se på husets energitilstand.
-Det er faktisk tåbeligt ikke at gøre noget ved energitilstanden i sit hus, for det koster på en månedlig basis bare at sidde på hænderne, siger Casper Mikkelsen i sit indlæg om finansiering og tilskud. Mange boligejere kender til håndværkerfradraget, men ikke mange kender til at man på forhånd kan sælge sin energibesparelse og på den måde få ekstra penge til sit projekt, fortsætter han, og der spidses straks ører blandt tilhørerne.

Kommunen som det gode eksempel
Agnete Damkjær, formand for Miljø- og Energiudvalget i Middelfart kommune er med til at byde velkommen, og understreger vigtigheden af et godt samarbejde mellem det offentlige og private.
- Kommunen har arbejdet med energirenovering i de kommunale bygninger i en årrække, og har hele tiden ønsket at det kunne brede sig til privatejede bygninger. Den strategi er dagens arrangement et godt eksempel på, siger hun. – Personligt har jeg lige fået hulmursisoleret mit nye hus. Det er der økonomi i, jeg får bedre indeklima, energiforbruget bliver mindre til gavn for klimaet, og ikke mindst er der skabt arbejde hos et lokalt firma.  
Udover den gode viden om energiforbedringer, og standene med produkter og apparater til at vise frem, lokker AV. Jeppesen også med en konkurrence om at vinde en efterisolering.

Jeg vinder i dag
Ind ad døren træder en af de besøgende og siger med det samme med sikker mine – jeg vinder konkurrencen om efterisolering. Da dagen er omme, og vinderen skal trækkes, er det ved et tilfælde netop den selvsikre besøgende, der vinder hovedpræmien. – Jeg er glad, men ikke overrasket – for jeg sagde jo, at jeg vandt i dag, sagde vinderen over telefonen, da den glædelige besked blev leveret.

 

 

Kig forbi til en kop kaffe og en snak om energimuligheder

Søndag d. 23. februar 2014 kl. 9.30-12.30

Mandal Allé 4, 5500 Middelfart

På søndag byder energihåndværker AV. Jeppesen inden for med kaffe, morgenbord, oplæg og stande om energi, hvor alle boligejere er velkomne.

På virksomhedsadressen Mandal Allé 4, åbner AV. Jeppesen i dagens anledning op for det arbejdende snedkerværksted, så besøgende kan komme helt tæt på, og se hvordan kvalitetsvinduer- og døre bliver til. AV. Jeppesen er klar med svar på spørgsmål om alt inden for isoleringsløsninger, tømrer- og snedkerarbejder og samlede energiløsninger.

Desuden er en række lokale håndværkere repræsenteret med en stand, der viser de nyeste energiløsninger og muligheder inden for VVS, el, maler- og murerfaget.

Oplæg om energi
Der vil være uvildigt oplæg om finansiering, energibesparelser og tilskudsmuligheder, så hvis man som boligejer har svært ved at danne sig et overblik over, hvordan man kan komme i gang med energirenovering af sit hus, og hvad der kan betale sig, så kan man få tips og vejledning til at komme videre i processen.

Energi- og miljøudvalgsformand i Middelfart Kommune Agnete Damkjær holder desuden oplæg om, hvordan kommunen ser på grøn vækst, og hvordan det udmøntes.

Konkurrencer
Derudover vil der være konkurrencer med spændende præmier, blandt andet bliver der udloddet en efterisolering til en værdi af 18.000 kr. 

Hvem står bag?
Det er AV. Jeppesen selv, der har taget initiativ til arrangementet, og da de er uddannede energihåndværkere sker det med opbakning fra Grøn erhvervsvækst og Middelfart kommunen.  

Borgmesteren bakker op
Det lokale initiativ med at invitere borgere inden for på virksomhedsbesøg vækker begejstring hos Borgmester Steen Dahlstrøm, som bakker op om et aktivt erhvervsliv:

-Vi er glade for, at lokale energihåndværkere i Middelfart kommune tager initiativ til at afholde et arrangement som dette, hvor borgerne kan få mere viden om muligheder inden for energibesparende løsninger. Det er vigtigt, at det lokale erhvervsliv er synlige og aktive for at udbrede det gode budskab om at energirenovering af folks private boliger godt kan betale sig, og at der er mange spændende løsninger. Vi ved at de lokale håndværkere, der efteruddanner sig inden for energi har forbedret konkurrenceevne. Det er med til at understøtte Middelfart kommunes budskab om Grøn Vækst. Vi ved også, at det har en positiv effekt på samfundet at holde en lokal håndværker beskæftiget. Og endelig ved vi, at borgerne ved at energirenovere deres boliger, får bedre komfort og sparer på energiregningen, siger Borgmester Steen Dahlstrøm.

Program:

Kl. 9.30: Der bydes velkommen med kaffe og morgenbrød. Standene åbner. Udstillerne er: AV. Jeppesen, Nytofte VVS, Bennike El, Grøn erhvervsvækst, Murerfirmaet CSS, Malerfirmaet Frede Nørgaard ved Lars Pedersen.

kl. 10 og 11.30: Besparelsen betaler – om finansiering og tilskud v. Casper Mikkelsen, projektleder Grøn erhvervsvækst

Kl. 10.30: Middelfart kommunes klima- og vækstplaner v. Agnete Damkjær, fmd., Miljø- og Energiudvalget

kl. 12.30: Vinderne af konkurrencen udtrækkes – tak for i dag.

13 feb_2014_008 

thumb 16-02-2014 helside Åbent hus AV Jeppesen2

Indbyggerne i landsbyen Sdr. Stenderup ved Kolding blev klogere på mulighederne for at energirenovere deres boliger samt finansiering og tilskudsmuligheder da Grøn erhvervsvækst i samarbejde med Kolding kommune indbød til borgerarrangement omkring emnerne. Forinden havde seks boligejere i Sdr. Stenderup modtaget en gratis screening af deres bolig af Grøn erhvervsvæksts energikonsulent. Energikonsulenten bruge herefter de konkrete cases til aftenens arrangement hvor han fortalte hvordan boligejerne har mulighed for, at spare på energien ved at energioptimere deres boliger.

Til mødet kunne tilhørerne også få tips og tricks til hvordan de kan finansiere deres energiforbedringer samt hvordan de opnår tilskud ved dels salg af deres energibesparelser og håndværkerfradraget. Til mødet deltog også en lokal håndværker som fortalte om et par energirenoveringssager han har udført i lokalområdet.

Grøn erhvervsvækst og Kolding kommune vil indbyde til lignede arrangementer i løbet af året. Du kan følge med på Grøn erhvervsvæksts eventkalender som du finder her: http://groenerhvervsvaekst.dk/index.php?option=com_content&view=category&id=91&Itemid=194

Grøn erhvervsvækst startede det nye år med at byde sine partnere på champagne og kransekage efterfulgt af et partnermøde. På mødet blev der kigget tilbage på det gamle år og set fremad ind i det nye år med mange nye projekter Grøn erhvervsvækst skal arbejde med. Herunder bl.a. undervisning på BedreBolig rådgiver forløbene, styr på energien som handler om at reducere energiforbruget i private hjem med monitorering, nealy zero sport facilities og mange andre projekter.

Grøn erhvervsvækst er fra årsskiftet en del af netværket Lean energy cluster. Du kan læse mere om hvilke muligheder det giver for Grøn erhvervsvækst her: http://groenerhvervsvaekst.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=363:gron-erhvervsvaekst-bliver-en-del-af-lean-energy-cluster&catid=67&Itemid=196

Årets første store begivenhed er afholdelse af energimesse i Marienlystcentret d. 28. februar til 2. marts 2014 i samarbejde medOdense og Faaborg-Midtfyn kommuner.

Herudover afholder Grøn erhvervsvækst mange flere arrangementer. Du kan læse mere i vores event kalender her: http://groenerhvervsvaekst.dk/index.php?option=com_content&view=category&id=91&Itemid=194

Som partner i Grøn erhvervsvækst har du nu også mulighed for, at deltage i arrangementer arrangeret af Lean energy cluster. Du finder en oversigt over de mange spændende aktiviteter her: http://www.leanenergy.dk/arrangementer/

Energihåndværker i Kolding og omegn inviteres til at møde nye potentielle kunder, når der i forbindelse med aftenskolekurset ”Energikursus for husejere” er Matchmaking.

Det sker d. 4. marts 2014 kl. 19-21 hos KUC, Ågade 27, 6000 Kolding.

På aftenskolekurset får husejere viden om muligheder for energibesparende tiltag i deres egen bolig. Ved Matchmaking introduceres boligejeren til entreprenør/fagmand, som kan være med til at realisere de energibesparende tiltag.

For nærmere information og tilmelding er I velkommen til at kontakte Jacques Robert (Grøn Erhvervsvækst) på mobil 24225983.

Uddannelse af de første 150 BedreBolig- rådgivere er godt i gang. De første er færdiguddannede i løbet af februar-marts 2014. Bedre Bolig ordningen er en del af Regeringens vækstplan, som skal gøre det let for helt almindelige boligejere at komme i gang med energirenovering og samtidigt give vækst og arbejdspladser. Ordningen giver mulighed for en at få al rådgivning omkring energirenovering samlet hos én aktør.

Grøn erhvervsvækst er med i konsortiet bag uddannelse af de første BedreBolig rådgivere, som udrulles i 9 kommuner i foråret 2014. De 9 kommuner er i gang med en handlingsplan for hvordan de kan understøtte BedreBolig-rådgiverne med lokale initiativer og arrangementer, hvor også pengeinstitutioner og energiselskaber tænkes inddraget. Fra medio 2014 rulles konceptet ud i hele landet og underbygges af en markedsføringskampagne og en hot-line fra Energistyrelsen.

Uddannelse som BedreBolig rådgiver giver aktørerne en hel række muligheder. De får styrket deres kommunikative og faglige kompetencer indenfor klimaskærm, installationer og VE-anlæg samt nye energieffektive løsninger. De får således mulighed for at give en saglig og bedre helhedsrådgivning til boligejeren, hvor de har mulighed for også at benytte deres nye tværfaglige netværk og samarbejde. De får et kvalitetsstempel og en opbakning med en markedsføringskampagne fra Energistyrelsen. BB-rådgiveren får stillet en en række værktøjer stillet til rådighed, så som beregningsværktøj, rapportskabelon for energirapport med budget (BedreBolig plan), standard kontrakter etc.

BedreBolig-rådgiveren har mulighed for at tilbyde en kortlægningsydelse, som består af en energigennemgang af huset og angivelse af de besparelsesmuligheder, der er i huset i forhold til boligejerens ønsker og behov. Bedre bolig rådgiveren udarbejder en BedreBolig plan som er en energirapport med anbefalinger til tiltag i huset i prioriteret rækkefølge og med budget herfor. Dette budget kan anvendes direkte af pengeinstituttet til tilbud om långivning. BedreBolig-rådgiveren kan desuden påtage sig en byggeledelsesopgave i forbindelse med selve gennemførelse af energirenoveringen herunder indhente tilbud fra forskellige underleverandører.

Se uddybende informationer omkring BedreBolig uddannelsen her: http://www.byggecentrum.dk/bygnet-nyhederne/nyhed/article/konsortium-med-byggecentrum-uddanner-nye-bedrebolig-raadgivere/