Artikler fra CLEAN Grøn Erhvervsvækst

CLEAN Grøn Erhvervsvækst bidrager gerne med egne artikler til medier eller bidrager med input til andres artikler i en bred vifte af medier. 

Forlaget Andersen udgiver i januar en række nye artikler i erhvervshåndbogen ’Klimaledelse’, der har som formål at hjælpe ledere i offentlige og private virksomheder til at gennemføre effektive klimaledelsesinitiativer. CLEAN har bidraget med en artikel om klyngebidraget til grøn vækst og beskæftigelse i Danmark.

Note: Artiklen er udarbejdet af tidl. direktør Preben Birr-Pedersen, og skal derfor ses i historisk lys. Trods direktørskifte er pointerne stadig gældende.

pdfVi har fået lov til at gengive artiklen "CLEAN - En Grøn Guldklynge" her

Resumé:
Grønne klynger kan drive udviklingen
Hvordan skaber vi dynamiske grønne økosystemer, som kan udnytte Danmarks stærke position indenfor cleantech og klima- og energirigtige løsninger for derigennem at fremme grøn vækst og beskæftigelse i Danmark? CLEAN har vist sig at være en tilgang, der virker i praksis. Bag CLEAN, der er certificeret som guldklynge, ligger en fusion af seks klynger, som havde hvert deres faglige og geografiske fokus. I dag er det en samlet stærk klynge, der fungerer som en vækstmotor igennem tætte samarbejder mellem klyngens aktører. CLEAN er en landsdækkende organisation, der udgør en af Nordens største grønne klynger. Det skriver (tidl.) Adm. Direktør Preben Birr-Pedersen, Projektchef Lotte Lindgaard Andersen, og Customer Relations Manager Margrethe Angel, alle fra CLEAN i artiklen ’CLEAN – en grøn guldklynge’.

Samarbejde om komplekse problemer
Klima- og miljøforandringer er blandt de mest komplekse udfordringer som det moderne samfund står overfor. Selvom vi i årtier har kendt til problemerne, er de forblevet uløst og i visse tilfælde forværret. Problemerne er kendetegnet ved komplekse årsagssammenhænge, og at de skal løses af flere aktører, vidensfelter og teknologier i samspil. Det har vist sig, at samarbejder som involverer vidensdiversitet og erfaring er afgørende for at løse miljøproblemer og samtidig udvikle nye innovative teknologier. Det skriver Anders Ørding Olsen, PhD-studerende, Department of Innovation and Organizational Economics, CBS i artiklen ’Vidensdiversitet i miljøinnovation’ med udgangspunkt i et nyligt afsluttet forskningsprojekt.

Om Erhvervshåndbøgerne
I erhvervshåndbogen ’Klimaledelse’, der udkom første gang i 2009, fortæller eksperter om ledelsesudfordringen ved opstart og gennemførelse af effektive klimaledelsestiltag. Erhvervshåndbogen, udkommer både i en trykt og en elektronisk version, opdateres fire gange årligt. Der er indlæg fra bl.a. virksomhedstopledere, professorer, NGOer, kommunale topembedsmænd, ildsjæle, m.fl. Gå til Forlaget Andersen

I forbindelse med CLEANs strategi lancering d. 11. november 2014 udkom CLEAN magasinet med fokus på CLEANs virke og mange projekter. Magasinet udkom i et oplag på 75.000, og blev bl.a. distribueret med Børsen. 

pdfHent CLEAN Magasinet

Lotte Lindgaard Andersen, Projektchef i CLEAN er med i Energiforums Taskforce for energirenovering. Taskforcen bidrager med artikler, debatindlæg og tiltag for at fremme fokus på energieffektivitet. 

I efteråret 2014 var Taskforcegruppen en vigtig del af Energiforum Danmarks prisuddeling for 'Prisværdig Energiadfærd'. 

Denne artikel giver et overblik over de mange inspirerende tiltag, der var nomineret til prisen.
pdfHent artikel

Artiklen udkom i specialmagasin udgivet af Energiforum Danmark i forbindelse med prisuddelingen, oktober 2014

Bragt i Energiforum Danmark, september 2014

Det er svært at sælge en energirenovering til beslutningstagere, fordi vi sætter fokus på kWh i stedet for komfort, helhedsorienterede løsninger og bygningsforbedring. Modernisering og vedligehold med energifokus derimod er der flere bygningsejere, der interesserer sig for. Energibesparelserne bliver en velkommen bonus. 

Når Zeynel Palamutcu taler om energirenovering i boligforeninger, bliver folk fjerne i blikket, og enkelte skeptiske beboere spørger, hvorvidt man nu kan garantere de besparelser, som regnestykkerne viser. Hvis han derimod taler om modernisering, boligforbedring og indeklima er folk opmærksomme. De vil gerne investere i deres bolig, og hvis de tilmed får en bonus i form af for eksempel en 20 procent lavere varmeregning, så bliver de næsten begejstrede. 

Zeynel Palamutcu arbejder i det rådgivende ingeniørfirma Dominia, og erfaringen her er klar: Folk investerer gerne i energibesparende tiltag, men ikke for energibesparelsens skyld. De kommer med som en del af en modernisering eller forbedring af deres bolig. 

- Når nu fokus på energibesparelser for energibesparelsernes skyld betyder så lidt for folks motivation, er det ærgerligt, at vi bruger så meget krudt på at tale om tilbagebetalingstid og besparelsesprocenter. I stedet bør vi fokusere på at udvikle de løsninger, der sikrer, at boligforbedringer også giver energiforbedringer, siger Zeynel Palamutcu. 

Ove Mørck, som gennem 25 år har arbejdet med energirenoveringer i energirådgivningsfirmaet Cenergia, er enig med Zeynel Palamutcu. Ove Mørck har nemlig erfaret, at energirenovering ikke altid direkte kan betale sig, men at øget fokus på energibesparelser, når man alligevel renoverer og moderniserer, er en god investering. 

- Energiforbedringer betaler sig bedst, når de indgår som en del af den almindelige renovering og vedligehold, og set i dén sammenhæng kan man nå rigtig imponerende besparelser, siger Ove Mørck. 

Værdiforøgelse af privatboligen er et vigtigt argument
Energirenovering skaber værdi i form af bedre indeklima og komfort, og i mange tilfælde skaber energirenovering også værdi i kroner og ører. På Toftevænget i Vonsild ved Kolding er et parcelhus fra 1975 blevet energirenoveret efter alle kunstens regler. Huset havde før energirenoveringen et forbrug på 115 kWh pr. m2 pr. år. Nu ligger energiforbruget under kravet til et lavenergi klasse-1-hus, som er ca. 42 kWh pr. m2 pr. år. Energiforbruget er altså sænket med 65 procent. Samlet set en investering på 800.000 kr. inkl. moms, som langt fra kan betales af de sparede energiafgifter. Men energirenoveringen har betydet, at husets værdi er øget med 500.000 kroner. Hvis man tager værdiforøgelsens med i betragtning, er det reelt kun de 300.000 kroner, som skal hentes hjem via den årlige energibesparelse. Samtidig er familien superglad for at bo i et hus, som er rart at være i, og hvor det ikke længere trækker fra vinduer og fodkoldt. 

Udover de rent komfortmæssige forbedringer er der altså også en økonomisk pointe i at se på, hvilke muligheder for energiforbedringer, som findes i et klassisk 1970'er parcelhus. 

Det koster penge ikke at gøre noget - hver måned
Sidst men ikke mindst bør man også kigge på den mistede værdi, som kommer af ikke at gøre noget. For hver måned boligejerne undlader at forbedre deres boligs energimæssige stand, betaler de en unødig meromkostning til energiforbrug. Som boligejer skal man under alle omstændigheder vedligeholde sin bolig, og i stedet for at have fokus op tilbagebetalingstider bør boligejeren se den økonomiske besparelse på energiregningen som et tilskud til at tilbagebetale lånet for renoveringen, påpeger Lotte Lindgaard Andersen, der er projektchef i CLEAN. 

Hvis man som boligejer kan spare 10.000 kr. årligt på sit energiforbrug, så vil man på bare 10 år have spildt 100.000 kr. til ingen nytte. Pengene er ovenikøbet netto, altså efter skat, modsat udgifter til renter, hvor man får en lille rabat på sin skattebillet i form af rentefradrag, findes der ikke noget fradrag til disse meromkostninger. 

- Det er pudsigt, at boligejere har stor fokus på, hvor langt deres bil kører på literen og i dag er tendensen at man skifter den gamle benzinsluger ud med en mindre og mere økonomisk bil for at spare på brændstofudgifterne. Hvis der var samme fokus på udgifterne til energiforbrug i de danske boliger, var der mange, der ville indse det fornufige i at tænke energi ind i deres renoveringsplaner af boligen, siger Lotte Lindgaard Andersen.