Over hele landet åbner fjernvarmeværker og varmeforsyningsselskaber dørene op for den lokale befolkning. Kom og se hvor din varme kommer fra, og hvorledes den produceres.

I dit lokalområde vil der være åbent hus følgende steder:

Fjernvarme Fyn
kl. 10.00-13.00 inviterer Fjernvarme Fyn til åbent hus på Havnegade 120 i Odense. Her ligger Fyns største kraftvarmeværker, som dækker varmebehovet til ca. 97 % af varmebehovet i Odense og omegn svarende til mere end 90.000 boligenheder - og nu kan nysgerrige sjæle i alle aldre få et unikt indblik i, hvordan fjernvarmen bliver til.Der vil være rundvisning på det affaldsfyrede anlæg, du kan få gode råd om energiforbedring af din bolig, høre om tilskudsmuligheder og der vil være konkurrencer for både børn og voksne.

Skærbækværket
Får du fjernvarme fra enten Fredericia Fjernvarme, Gauerslund Fjernvarme, Middelfart Fjernvarme, Mølholm Varmeværk, TREFOR Varme eller Vejle Fjernvarme? Kom til åbent hus på Skærbækværket på Klippehagevej 22 i Skærbæk, når TVIS kl. 10.00-14.00 inviterer til Varmens Dag. Omtrent 2/3 af fjernvarmen til de seks fjernvarmeselskaber stammer fra Skærbækværket, og ombygningen til biomasse har stor indflydelse på dit miljøregnskab, hvis du holder øje med det, fordi 95% af fjernvarmen nu er baseret på CO2-neutrale energikilder.

Gelsted Fjernvarme A.M.B.A
I anledning af Varmens Dag, inviterer Gelsted Fjernvarme til åbent hus på,Tømmervej 3 i Gelsted fra kl.10:00 til kl. 13:00. Se hvordan det naturgasfyret kraftvarmeværk forsyner 398 husstande i Gelsted by.

Ringe Fjernvarmeselskab
Tag hele familien under armen og besøg Ringe Fjernvarmeselskab på Kielbjergvej 2 i Ringe kl. 10.00-14.00. Der serveres pandekager til både børn og voksne, og der vil være underholdning for børnene. Kom og hør om Fjernevarmeselskabets fremtidsplaner vedrørende sol og flis, samt hvad Motivationstariffen betyder den for dig.

Se mere om Varmens Dag.

Glædelig Varmens Dag på søndag d. 4. februar 2018! 🌡️♻️🏭🌍😎

vd