Renovering af boliger i Vejen - Hvordan bruger vi pengene bedst?

 

Energiforum Danmarks bolignetværk og Vejen Boligforening inviterer til debat om en konkret renoveringssag i Vejen. Vær med før den endelige beslutning tages, del dine erfaringer og få inspiration til hvordan du kan løse lignende dilemmaer i din næste renoveringssag.

Vejen Boligforening står over for en stor renovering af afdeling 12 fra 1964.

Skitseoplægget indebærer blandt meget andet renovering af køkken/bad, ventilation uden varmegenvinding og renovering af gavle. En fuld renovering af det massive murværk står højt på ønskelisten, også for at løfte afdelingens udtryk, men kan ikke umiddelbart klares inden for rammerne.

Projektet står i et vadested, det er nu de afgørende beslutninger skal tages: Vælger de den rigtige ventilationsløsning? Kan de få den ønskede renovering af murværket med, eller er det alligevel ikke pengene værd? Hør eksperternes råd, del erfaringer og få inspiration til næste renoveringssag:

  • Hvad siger fageksperterne til Vejen Boligforenings dilemmaer?
  • Hvad siger jeres erfaringer?
  • Hvad er det gode råd?

Læs mere og tilmeld dig HER.

Se udvidet PROGRAM.

 

Program